Musik og kirke

 

Onsdag den 1. november 2006

kl. 9-16

 

Temadag om musikken i kirken

 

i samarbejde med Pastoralseminariet i København og

Det kongelige danske Musikkonservatorium

 

Temadagen afholdes i Helligåndskirkens lokaler, Valkendorfsgade 23, 1151 København K

 

 

Program

 

9.00:

Velkomst og morgensang

 

9.15-10.15:

Sognepræst, lic. theol. Peter Thyssen:

Forholdet mellem gudstjeneste, æstetik og musik

Man skal ikke have befundet sig ret lang tid i en gudstjeneste for at blive klar over, at gudstjenesten grundlæggende er bygget op af æstetiske udtryksformer. Det gælder ikke mindst den rolle, som musikken udfylder. Men hvad er egentlig årsagen til æstetikkens og musikkens plads i gudstjenesten – og hvad betyder det i dag?

 

10.30-11.20:

Organist og kantor Jakob Lorentzen:

Korets betydning og funktion i gudstjenesten

I Danmark har vi som det eneste land i verden betalte kirkekor. Hvilke forventninger har vi til et kirkekor? Hvordan støttes og animeres menigheden til salmesang? Hvad er der gjort i den nye udgave af Højskolesangbogen (2006) for at bane vej for nutidens sang? Og kunne man i kirken bruge nogle af de samme idéer?

 

11.25-12.00:

Organist Hans Ole Thers:

Introduktion til klokkespillet og klokkespil-koncert

 

12.00-12.20:

Musikandagt i Helligåndskirken

 

12.20-13.00:

Frokost

 

13.00-14.00:

Orgelprofessor og organist Bine Bryndorf:

Orgelledsagelse af menighedssang – historisk og aktuelt

Forskellige historiske perspektiver; hvordan sang man før, hvordan gør vi i dag? Eksempler afprøves i kirken. Hvordan vil vi gerne synge i kirken i dag, hvad er ideelt, hvad er realitet; hvordan gør de i andre kirkesamfund, i ind- og udland? Hvordan opfatter andre den almindelige danske folkekirke-salmesang, og hvordan opfatter vi den selv?

 

14.00-14.30:

Gruppevise drøftelser af dagens temaer

 

14.30-15.00:

Opsamling af gruppernes resultater

 

15.15-16.00:

Årsmøde i Samfundet Dansk Kirkesang

  

 

 

Tilmelding senest fredag  27. oktober til Michael Hemmingsen: hemmingsenmichael@hotmail.com eller tlf. 3834 5969.

 

Deltagelse i temadagen er gratis. Der serveres kaffe i pauserne.

Frokost kan købes for 45 kr. og bestilles ved tilmeldingen.